Thomey Concept

UDSTRÆKNING & MOBILITET

Hvis du vil holde din livskvalitet vedlige, så skal du passe din krop med udstrækning og mobilitets træning. Hvis du er klar til at gøre noget ved det, så følg med her når jeg inden længe begynder at lægge forskellige øvelser op. Indtil da kan du læse lidt om nogle af fordelene.   

Vi kender alle sammen til den dejlige fornemmelse at strække sig i sengen, når vi vågner om morgenen. Det er fantastisk!

Via mine mobilitets- og udstrækningsøvelser bygger du også styrke på, så din krop genfinder en balance mellem kraft, mobilitet og fleksibilitet.

Mobilitet og udstrækning er i grove træk den ting, der forbedrer et godt niveau af fleksibilitet i dagligdagens bevægelser. Styrketræning holder os stærke og muskelmassen vedlige. Men samtidig trækker træningen muskelmassen sammen så du kan risikere at trække områder af kroppen væk fra deres normale position. Mobilitetstræning er et essentielt supplement til styrketræning, der dermed bidrager til at vedligeholde balance i kroppen. Det giver en bedre blodcirkulation og en flottere kropsholdning og hvem ønsker ikke det?

Ved en regelmæssig rutine med udstræknings- og mobilitetsøvelser i dagligdagen høstes mange fordele. Hermed en håndfuld:

  • Forbedrer kropsholdningen og derved et bedre udgangspunkt for din styrketræning.
  • Din restitution forbedres, derved kommer du dig hurtigere ovenpå fysiske anstrengelser.
  • Forbedrer din fysiske ydeevne og mindsker skadesrisikoen
  • Forsinker påbegyndelsen af muskeltræthed ved at øge blodcirkulationen
  • Øger tilstrømningen af næringsstoffer til dine muskler
  • Da udstrækning beroliger kroppen ved at øge udskillelsen af endorfiner kan enkelte strækøvelser inden sengetid give dig en følelse af ro og eufori, og derved en mere rolig søvn.     

Udstrækning er vigtigt i alle aldre. Jo ældre vi bliver, jo hurtigere svinder muskelmasse og kropsholdningen tager et dyk, derfor er udstrækning helt fundamentalt for vores velvære jo længere vi kommer op i alderen. 

Fleksibilitet påvirkes også af alderen, jo yngre jo mere fleksibel. Jo ældre, jo mere stivhed i led og krop. Derfor er udstrækning så fundamental for os igennem hele livet, ved at holde udstrækningen vedlige holder vi os mere fleksible igennem livet, og det giver fordele som mindre risiko for muskelstivhed og skader. 

Så følg med her når der kommer relevante øvelser op!

Kærlig Hilsen Lisa

SUNDE SKULDRE

Sunde og stærke skuldre uden smerter !
Se mere